Hvad koster de danske mønter?

En mønt har to værdier: den nominelle værdi, som er fastsat af den udstedende nationalbank, og metalværdien, som er bestemt af de internationale råstofpriser. Man kan tage den danske 1-krone som eksempel. Den vejer 3,6 gram og er fremstillet af kobbernikkel, som er en legering bestående af 75 pct. kobber og 25 pct. nikkel. Den gennemsnitlige kobberpris i oktober 2015 var ≈3 øre/gram, mens nikkelprisen var ≈7 øre/gram. Metalværdien for en dansk 1-krone i oktober 2015 var dermed ≈14 øre. Herunder fremgår vægten og metalsammensætningen for den seneste danske møntserie, som blev sat i cirkulation. I oktober 2008 blev 25-øren taget ud af cirkulation.

  • 25-øre: 2,8 g, tinbronze (97 % kobber, 0,5 % tin, 2,5 % zink)
  • 50-øre: 4,3 g, tinbronze
  • 1-krone: 3,6 g, kobbernikkel (75 % kobber, 25 % nikkel)
  • 2-krone: 5,9 g, kobbernikkel
  • 5-krone: 9,2 g, kobbernikkel
  • 10-krone: 7,0 g, aluminiumsbronze (92 % kobber, 2 % nikkel, 6 % aluminium)
  • 20-krone: 9,3 g, aluminiumsbronze

Der er risiko for, at gamle cirkulerende mønter kan opnå en højere reel værdi end den nominelle værdi, som står påtrykt den. Grunden til at metalværdien på længere sigt overstiger den nominelle værdi skyldes forskellige faktorer forbundet til udbud og efterspørgsel. Men der er særlig én faktor som gør, at de to værdier altid vil nærme sig hinanden, og det er inflation. Inflation udhuler penges købekraft (den nominelle værdi) og hæver prisen på håndgribelige aktiver (metalværdien). Er spændet mellem den nominelle og reelle værdi ikke stort nok fra starten, vil metalværdien overgå den nominelle værdi på sigt, eller også vil mønterne blive taget ud af cirkulation. Det var tilfældet med den canadiske penny, som kostede 60 pct. mere at producere end den pålydende værdi.

De danske mønters metalværdi, fra de hver især blev sat i cirkulation, fremgår af grafen herunder. Data er beregnet på baggrund af mønternes metalsammensætning samt de månedlige råstofpriser.


Metalværdierne følger hinanden ganske tæt gennem hele perioden, da alle mønterne hovedsageligt består af kobber. Det største udsving kan observeres lige før og lige efter finanskrisen. Her steg råstofpriserne eksplosivt, hvorefter de faldt lige så drastisk igen. Det var især gældende for nikkelpriserne, hvilket ses afspejlet i metalværdierne for 1-, 2- og 5-kronen. Mønten med den højeste metalværdi er 5-kronen, som da den peakede kostede næsten 1 krone at producere. Det skyldes, at den med 9,2 gram er den tungeste mønt efter 20-kronen samt består af 25 procent nikkel, som indtil 2010 var det dyreste af metallerne nu kun overgået af tin. Nedenstående graf viser, hvor stor en procentdel mønternes metalværdi udgør af den nominelle værdi.


Ikke overraskende findes der en negativ sammenhæng mellem den nominelle værdi, og hvor stor en andel metalværdien udgør af denne. På sit højeste udgjorde metalværdien af 20-kronen kun 2,5 procent af den nominelle værdi, hvorimod metalværdien af 50-øren har udgjort hele 46 procent af den nominelle værdi. Som det kan ses har 25-ørens metalværdi aldrig som ved den canadisk penny oversteget dens nominelle værdi, men kun udgjort lige knap halvdelen. Hvis man havde valgt at beholde 25-øren, ville dens metalværdi have peaket sammen med 50-øren i starten af 2011 og udgjort 60 procent af dens nominelle værdi.