Landspolitisk tilslutning vs. resultat ved kommunal-, regional- og EP-valg

Det danske repræsentative demokrati fungerer på grundlæggende fire niveauer: det kommunale, regionale, nationale og europæiske niveau. Baseret på bl.a. mediebevågenheden og det vælgermæssige engagement (læs: stemmeprocenten) må det nationale niveau dog anses som det primære niveau. Det er her et flertal af danskerne orienterer sig blandt partierne og danner deres holdninger. Spørgsmålet er hvor stort et sammenfald der er mellem stemmeafgivningen ved de nationale valg og valgene på de øvrige tre niveauer. Selvom mange stemmer det samme ved kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg som ved folketingsvalg, så er der afvigelser. Det kan enten have politiske eller institutionelle årsager. Valgkampstemaerne og de politiske mærkesager kan variere fra valg til valg, og ved kommunal- og regionsvalg opstilles flere steder lokallister.

I det følgende vil de landspolitiske partiers tilslutning sammenholdes med deres valgresultater ved kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg. Partier, som sidder i Folketinget og har været opstillet ved et flertal af valgene siden 1990, er medtaget. Liberal Alliance og Alternativet er dermed ikke inkluderet. Da Enhedslisten ikke opstiller ved europaparlamentsvalg er der ikke set på disse valg for partiet. Resultaterne for kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg er fra Danmarks Statistik og er opgjort på landsplan. De observerede sammenhænge kan dermed variere fra kommune til kommune og fra region til region. Målet for den landspolitiske tilslutning er det såkaldte Risbjerg-snit, som er et månedligt vægtet gennemsnit af meningsmålinger. De valgte måned-snit er fra måneder, hvor kommunal-, regions- eller europarlamentsvalg er blevet afholdt. Som alternativ kunne man have anvendt folketingsvalgsresultater. En ulempe er dog, at disse kan ligge forskudt med op til to år i forhold til de øvrige valg.

Som det kan ses af nedenstående figur, så er der for kommunal- og regionsvalg en klar sammenhæng mellem partiernes tilslutning på landsplan og valgresultaterne. For europaparlamentsvalg er sammenhængen noget svagere. En mulig årsag kan være, at partierne placerer sig anderledes i forhold til den europæiske dagsorden sammenlignet med både den kommunale, regionale og nationale dagsorden. Det kan også skyldes den noget lavere stemmeprocent, og at bestemte vælgergrupper undlader at stemme ved europaparlamentsvalg.

partier_corr

Er der forskel mellem partierne, når man ser på sammenhængen mellem tilslutningen på landsplan og valgresultatet? Er der forskel på kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg. Og er der en udvikling over tid? Figuren herunder giver svarene. De største afvigelser kan observeres for primært europaparlamentsvalg, hvilket ovenstående figur også afspejler. Særlig markant er de to tidligste valg for De Radikale og det seneste for SF og De Konservative. Hvorvidt et parti er et kommunalt parti eller ej diskuteres ofte op til kommunalvalg. Det må her konkluderes, at mens Socialdemokratiet og De Konservative ved hvert kommunalvalg siden 1990 har overperformet i forhold til deres landspolitiske tilslutning, så har det modsatte gjort sig gældende for De Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. SF og Venstre har svinget fra valg til valg.

partier

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s