Evaluering af borgmesterprognose

Før kommunalvalget 2017 blev der her på sitet opstillet en statistisk borgmesterprognose, som på baggrund af nogle få, enkle forudsætninger gav et bud på borgmestrene i de 98 kommuner. Nu da de sidste borgmesterposter er blevet fordelt, er det muligt at evaluere prognosen. Den sammenholdes med borgmesterprognosen fra Mandag Morgen, som var baseret på ekspertvurderinger.

Borgmesterprognosen havde en succesrate på 73 pct. (72 ud af 98 kommuner, jf. nedenstående figurer). Hvis man blot havde fastholdt samme borgmesterparti som efter kommunalvalget i 2013 i alle kommuner, havde succesraten til sammenligning været 76 pct. Borgmesterprognosen fra Mandag Morgen havde en succesrate på 83 pct. og klarede sig dermed en anelse bedre.

Advertisements

Borgmesterprognose for kommunalvalget 2017

Den 21. november 2017 afholdes der kommunalvalg i Danmark. Her vil danskerne stemme om sammensætningen af 97 kommunalbestyrelser og én borgerrepræsentation. Hvilke farver vil dominere det kommunalpolitiske landkort efter valget? Hvilket parti vil sidde på flest borgmesterposter? Det vil der her blive givet et bud på med udgangspunkt i en enkel og gennemskuelig model, som opererer efter følgende antagelser.

  1. Det er en generel antagelse, at den nationale valgvind slår igennem med halv kraft kommunalt. De enkelte partiers valgresultater fra kommunalvalget 2013 er derfor korrigeret med den halve procentuelle frem- eller tilbagegang, som det pågældende parti har oplevet på landsplan fra sidst kommunalvalg og til nu. Den procentuelle frem- eller tilbagegang er beregnet på baggrund af det såkaldte Risbjerg-snit, som er et månedligt gennemsnit af meningsmålinger. Snit fra november 2013 og det seneste fra oktober 2017 er benyttet. Da Alternativet ikke opstillede ved seneste kommunalvalg benyttes i stedet partiets resultat ved seneste folketingsvalg i hver kommune vægtet med halv kraft. Der ses ikke på lokallister, og det antages, at partier ikke stiller op i flere kommuner end ved sidste kommunalvalg.
  2. Borgmesterens farve bestemmes ved at danne et indeks med udgangspunkt i blokkene fra Folketinget. Rød blok består af Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten, mens blå blok består af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Indekset er de røde partiers andel af det samlede antal stemmer på de ni inkluderede partier. Dvs. et indeks på 0 indikerer en helt blå kommune, mens et indeks på 100 indikerer en helt rød kommune. Det antages til slut, at det største parti i den største blok tager borgmesterposten.

Modellen er forsøgt holdt så enkel som mulig. Det resulterer naturligt nok i nogle forsimplinger. Ny valgforskning har for eksempel vist, at styrken af den nationale valgvind ikke rammer alle partier i alle kommuner ens. Desuden konstituerer de kommunale partier sig ikke nødvendigvis som på Christiansborg.

kv17_prognose

Nedenstående figur viser hvor røde eller blå de enkelte kommuner bliver ifølge modellen. Nogle kommuner såsom Hørsholm og Herlev er meget sikre hhv. blå og røde, mens andre er mere usikre. Der er 16 kommuner, som ligger på 50 +/- 2 på indekset. Som det kan ses, bliver alle kommuner mere røde i forhold til sidste kommunalvalg.

kv17_map

 

Kommunekortet nedenfor viser, hvilket parti den kommende borgmester er fra ifølge modellen (dvs. det største parti i den største blok). Socialdemokratiet vinder 39 borgmesterposter (+3), Venstre 47 borgmesterposter (+1) og Konservative 12 borgmesterposter (status quo). Socialdemokratiet vinder som ved sidste kommunalvalg magten i de fire største byer.

 

 

Landspolitisk tilslutning vs. resultat ved kommunal-, regional- og EP-valg

Det danske repræsentative demokrati fungerer på grundlæggende fire niveauer: det kommunale, regionale, nationale og europæiske niveau. Baseret på bl.a. mediebevågenheden og det vælgermæssige engagement (læs: stemmeprocenten) må det nationale niveau dog anses som det primære niveau. Det er her et flertal af danskerne orienterer sig blandt partierne og danner deres holdninger. Spørgsmålet er hvor stort et sammenfald der er mellem stemmeafgivningen ved de nationale valg og valgene på de øvrige tre niveauer. Selvom mange stemmer det samme ved kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg som ved folketingsvalg, så er der afvigelser. Det kan enten have politiske eller institutionelle årsager. Valgkampstemaerne og de politiske mærkesager kan variere fra valg til valg, og ved kommunal- og regionsvalg opstilles flere steder lokallister.

I det følgende vil de landspolitiske partiers tilslutning sammenholdes med deres valgresultater ved kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg. Partier, som sidder i Folketinget og har været opstillet ved et flertal af valgene siden 1990, er medtaget. Liberal Alliance og Alternativet er dermed ikke inkluderet. Da Enhedslisten ikke opstiller ved europaparlamentsvalg er der ikke set på disse valg for partiet. Resultaterne for kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg er fra Danmarks Statistik og er opgjort på landsplan. De observerede sammenhænge kan dermed variere fra kommune til kommune og fra region til region. Målet for den landspolitiske tilslutning er det såkaldte Risbjerg-snit, som er et månedligt vægtet gennemsnit af meningsmålinger. De valgte måned-snit er fra måneder, hvor kommunal-, regions- eller europarlamentsvalg er blevet afholdt. Som alternativ kunne man have anvendt folketingsvalgsresultater. En ulempe er dog, at disse kan ligge forskudt med op til to år i forhold til de øvrige valg.

Som det kan ses af nedenstående figur, så er der for kommunal- og regionsvalg en klar sammenhæng mellem partiernes tilslutning på landsplan og valgresultaterne. For europaparlamentsvalg er sammenhængen noget svagere. En mulig årsag kan være, at partierne placerer sig anderledes i forhold til den europæiske dagsorden sammenlignet med både den kommunale, regionale og nationale dagsorden. Det kan også skyldes den noget lavere stemmeprocent, og at bestemte vælgergrupper undlader at stemme ved europaparlamentsvalg.

partier_corr

Er der forskel mellem partierne, når man ser på sammenhængen mellem tilslutningen på landsplan og valgresultatet? Er der forskel på kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg. Og er der en udvikling over tid? Figuren herunder giver svarene. De største afvigelser kan observeres for primært europaparlamentsvalg, hvilket ovenstående figur også afspejler. Særlig markant er de to tidligste valg for De Radikale og det seneste for SF og De Konservative. Hvorvidt et parti er et kommunalt parti eller ej diskuteres ofte op til kommunalvalg. Det må her konkluderes, at mens Socialdemokratiet og De Konservative ved hvert kommunalvalg siden 1990 har overperformet i forhold til deres landspolitiske tilslutning, så har det modsatte gjort sig gældende for De Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. SF og Venstre har svinget fra valg til valg.

partier

Norsk skolevalg og kommunalvalg

I et tidligere indlæg blev resultatet af det norske skolevalg i 2013 sammenholdt med resultatet af det samtidige norske stortingsvalg på kommuneniveau. Der kunne observeres en lille til moderat sammenhæng på tværs af partierne. Man kan som alternativ til stortingsvalget se på kommunalvalget, hvor det seneste blev afholdt i september 2015 få dage efter skolevalget samme år. Dog må man forvente en svagere sammenhæng, da (1) skolevalgets emner primært har et landspolitisk fokus, (2) man har mulighed for at stemme på lokallister, som ikke er opstillet ved skolevalget, og (3) der er en lavere valgdeltagelse ved kommunalvalget (59,9 pct. i 2015) end ved stortingsvalget (77,7 pct. i 2013).

I nedenstående figur ses sammenhængen mellem resultatet af skolevalget 2015 og kommunalvalget 2015 for de enkelte partier. De partier, som var opstillet i mere end halvdelen af af kommunerne, er inkluderet. Figuren viser, at de observerede sammenhænge er noget lavere end ved stortingsvalget. For Fremskrittspartiet, Høyre, Sosialistisk Venstreparti og Venstre er der reelt ingen sammenhæng. Det illusteres ligeledes af den sidste figur, hvor R2-værdierne for de enkelte partier ved hhv. stortingsvalg og kommunalvalg er plottet.

skolevalg_no2015

skolevalg_r2

Norsk skolevalg og stortingsvalg

Stemmeafgivningen ved det danske skolevalg 2017 blev i et tidligere indlæg sammenholdt med resultatet af folketingsvalget 2015 på kommuneniveau. Her kunne der kun observeres en lille til moderat sammenhæng på tværs af partierne. Der kan peges på mindst to svagheder ved designet: (1) skolevalget og folketingsvalget lå forskudt med to år i forhold til hinanden, og (2) danske kommuner er forholdsvist store enheder.

Disse to svagheder er til dels forsøgt løst ved at se mod det norske skolevalg, som siden 1989 er blevet afholdt hvert andet år. Det seneste stortingsvalg blev afholdt i september 2013 samtidig med skolevalget det pågældende år. Der er samtidig flere, mindre kommuner i Norge end i Danmark. I det danske skolevalg deltog skoler fra 95 kommuner, mens der i Norge deltog skoler fra 224 kommuner.

I nedenstående figur ses sammenhængen mellem resultatet af skolevalget 2013 og stortingsvalget 2013 for de enkelte partier på kommuneniveau. De partier, som opnåede valg til Stortinget, er inkluderet. Figuren illustrerer, at de observerede sammenhænge nogenlunde er på samme niveau som i Danmark. Den største og mindste sammenhæng kan observeres for henholdsvis Senterpartiet og Miljøpartiet De Grønne.

skolevalg_no2013

Skolevalg og folketingsvalg

I nedenstående figur ses sammenhængen mellem resultatet af skolevalget 2017 og folketingsvalget 2015 for de enkelte partier på kommuneniveau. Kristendemokraterne og Nye Borgerlige er ikke inkluderet, da de ikke var opstillet ved begge valg. Som figuren illusterer er der kun en lille til moderat sammenhæng mellem stemmeafgivningen ved skolevalget og folketingsvalget. Den største og mindste sammenhæng kan observeres for henholdsvis Enhedslisten og Konservative.

skolevalg_dk2017

Linguistic Standard of the Inaugural Address of the US President

Every four years the next President of the United States delivers an Inaugural Address to the American people. The charts below (larger version of bubble chart here) shows the reading level and the length in words of every Inaugural Address from George Washington in 1789 to Donald Trump in 2017. The reading level is measured by using the Flesch–Kincaid readability test which is calculated on the basis of word length and sentence length. The complete dataset can be found here.

The reading level has varied considerably between presidents, but the overall trend is that of decline ever since the Founding Fathers. The Address with the greatest reading level was delivered by John Adams in 1779 (28.5 grade level), while the most easily understood Address was delivered by George Bush in 1989 (6.2 grade level). The length of the Inaugural Address has varied considerably as well, but with no overall trend. The longest was delivered by William Henry Harrison in 1841 (8,460 words), while the shortest was delivered by George Washington in 1793 (135 words).

A similar declining trend in reading level can be observed regarding the State of the Union Address as well as the opening of parliament speeches and New Year’s speeches of Scandinavian Prime Ministers (in Danish).