Evaluering af borgmesterprognose

Før kommunalvalget 2017 blev der her på sitet opstillet en statistisk borgmesterprognose, som på baggrund af nogle få, enkle forudsætninger gav et bud på borgmestrene i de 98 kommuner. Nu da de sidste borgmesterposter er blevet fordelt, er det muligt at evaluere prognosen. Den sammenholdes med borgmesterprognosen fra Mandag Morgen, som var baseret på ekspertvurderinger.

Borgmesterprognosen havde en succesrate på 73 pct. (72 ud af 98 kommuner, jf. nedenstående figurer). Hvis man blot havde fastholdt samme borgmesterparti som efter kommunalvalget i 2013 i alle kommuner, havde succesraten til sammenligning været 76 pct. Borgmesterprognosen fra Mandag Morgen havde en succesrate på 83 pct. og klarede sig dermed en anelse bedre.

Advertisements

Borgmesterprognose for kommunalvalget 2017

Den 21. november 2017 afholdes der kommunalvalg i Danmark. Her vil danskerne stemme om sammensætningen af 97 kommunalbestyrelser og én borgerrepræsentation. Hvilke farver vil dominere det kommunalpolitiske landkort efter valget? Hvilket parti vil sidde på flest borgmesterposter? Det vil der her blive givet et bud på med udgangspunkt i en enkel og gennemskuelig model, som opererer efter følgende antagelser.

  1. Det er en generel antagelse, at den nationale valgvind slår igennem med halv kraft kommunalt. De enkelte partiers valgresultater fra kommunalvalget 2013 er derfor korrigeret med den halve procentuelle frem- eller tilbagegang, som det pågældende parti har oplevet på landsplan fra sidst kommunalvalg og til nu. Den procentuelle frem- eller tilbagegang er beregnet på baggrund af det såkaldte Risbjerg-snit, som er et månedligt gennemsnit af meningsmålinger. Snit fra november 2013 og det seneste fra oktober 2017 er benyttet. Da Alternativet ikke opstillede ved seneste kommunalvalg benyttes i stedet partiets resultat ved seneste folketingsvalg i hver kommune vægtet med halv kraft. Der ses ikke på lokallister, og det antages, at partier ikke stiller op i flere kommuner end ved sidste kommunalvalg.
  2. Borgmesterens farve bestemmes ved at danne et indeks med udgangspunkt i blokkene fra Folketinget. Rød blok består af Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten, mens blå blok består af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Indekset er de røde partiers andel af det samlede antal stemmer på de ni inkluderede partier. Dvs. et indeks på 0 indikerer en helt blå kommune, mens et indeks på 100 indikerer en helt rød kommune. Det antages til slut, at det største parti i den største blok tager borgmesterposten.

Modellen er forsøgt holdt så enkel som mulig. Det resulterer naturligt nok i nogle forsimplinger. Ny valgforskning har for eksempel vist, at styrken af den nationale valgvind ikke rammer alle partier i alle kommuner ens. Desuden konstituerer de kommunale partier sig ikke nødvendigvis som på Christiansborg.

kv17_prognose

Nedenstående figur viser hvor røde eller blå de enkelte kommuner bliver ifølge modellen. Nogle kommuner såsom Hørsholm og Herlev er meget sikre hhv. blå og røde, mens andre er mere usikre. Der er 16 kommuner, som ligger på 50 +/- 2 på indekset. Som det kan ses, bliver alle kommuner mere røde i forhold til sidste kommunalvalg.

kv17_map

 

Kommunekortet nedenfor viser, hvilket parti den kommende borgmester er fra ifølge modellen (dvs. det største parti i den største blok). Socialdemokratiet vinder 39 borgmesterposter (+3), Venstre 47 borgmesterposter (+1) og Konservative 12 borgmesterposter (status quo). Socialdemokratiet vinder som ved sidste kommunalvalg magten i de fire største byer.

Landspolitisk tilslutning vs. resultat ved kommunal-, regional- og EP-valg

Det danske repræsentative demokrati fungerer på grundlæggende fire niveauer: det kommunale, regionale, nationale og europæiske niveau. Baseret på bl.a. mediebevågenheden og det vælgermæssige engagement (læs: stemmeprocenten) må det nationale niveau dog anses som det primære niveau. Det er her et flertal af danskerne orienterer sig blandt partierne og danner deres holdninger. Spørgsmålet er hvor stort et sammenfald der er mellem stemmeafgivningen ved de nationale valg og valgene på de øvrige tre niveauer. Selvom mange stemmer det samme ved kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg som ved folketingsvalg, så er der afvigelser. Det kan enten have politiske eller institutionelle årsager. Valgkampstemaerne og de politiske mærkesager kan variere fra valg til valg, og ved kommunal- og regionsvalg opstilles flere steder lokallister.

I det følgende vil de landspolitiske partiers tilslutning sammenholdes med deres valgresultater ved kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg. Partier, som sidder i Folketinget og har været opstillet ved et flertal af valgene siden 1990, er medtaget. Liberal Alliance og Alternativet er dermed ikke inkluderet. Da Enhedslisten ikke opstiller ved europaparlamentsvalg er der ikke set på disse valg for partiet. Resultaterne for kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg er fra Danmarks Statistik og er opgjort på landsplan. De observerede sammenhænge kan dermed variere fra kommune til kommune og fra region til region. Målet for den landspolitiske tilslutning er det såkaldte Risbjerg-snit, som er et månedligt vægtet gennemsnit af meningsmålinger. De valgte måned-snit er fra måneder, hvor kommunal-, regions- eller europarlamentsvalg er blevet afholdt. Som alternativ kunne man have anvendt folketingsvalgsresultater. En ulempe er dog, at disse kan ligge forskudt med op til to år i forhold til de øvrige valg.

Som det kan ses af nedenstående figur, så er der for kommunal- og regionsvalg en klar sammenhæng mellem partiernes tilslutning på landsplan og valgresultaterne. For europaparlamentsvalg er sammenhængen noget svagere. En mulig årsag kan være, at partierne placerer sig anderledes i forhold til den europæiske dagsorden sammenlignet med både den kommunale, regionale og nationale dagsorden. Det kan også skyldes den noget lavere stemmeprocent, og at bestemte vælgergrupper undlader at stemme ved europaparlamentsvalg.

partier_corr

Er der forskel mellem partierne, når man ser på sammenhængen mellem tilslutningen på landsplan og valgresultatet? Er der forskel på kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg. Og er der en udvikling over tid? Figuren herunder giver svarene. De største afvigelser kan observeres for primært europaparlamentsvalg, hvilket ovenstående figur også afspejler. Særlig markant er de to tidligste valg for De Radikale og det seneste for SF og De Konservative. Hvorvidt et parti er et kommunalt parti eller ej diskuteres ofte op til kommunalvalg. Det må her konkluderes, at mens Socialdemokratiet og De Konservative ved hvert kommunalvalg siden 1990 har overperformet i forhold til deres landspolitiske tilslutning, så har det modsatte gjort sig gældende for De Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. SF og Venstre har svinget fra valg til valg.

partier